Anders And

Anders And

Spillet for rigtige Andeby-fans

Produktet er desværre helt udgået af mit sortiment og kommer (sandsynligvis) aldrig igen. Jeg beklager!
Spillet er desværre helt udgået, og kan ikke skaffes mere!

Produktbeskrivelse

Onkel Joakims lykkemønt er forsvundet!

Du er ude i et kapløb mod de andre deltagere. Det handler om at få bragt lykkemønten sikkert gennem Andeby og hjem til pengetanken.

Hvis du elsker en god Anders And historie, vil du med sikkerhed elske dette spil, der både indeholder spørgsmål om historierne, en stor spilleplade du kan boltre dig på og meget andet!

Advarsel! Spillet er ikke sjovt for folk, der ikke kender Anders And-universet - men hvem gør ikke det?

God fornøjelse!


Kassen indeholder:
- 250 spørgsmålskort (hver med 4 spørgsmål)
- 50 actionkort
- En spinner
- Papprikker

og selvfølgelig danske spilleregler.

Udvidet beskrivelse

Anders And brætspillet kan vel bedst beskrives som Danmarkspillet "med et twist". På det store spillebræt handler det om at besøge de forskellige steder som f.eks. Anders Ands hus, statuen af Kornelius Blisand, Margarinefabrikken mv.

Hver spiller starter med 5 skridt, som der så kan bruges på enten at gå, trække spørgsmål, "tage chancen" eller hugge lykkemønten fra en af de andre deltagere. Svarer man rigtigt på et spørgsmål får man et chance-kort, som kan bruges senere i spillet (f.eks. en grønspættebog, glasmontre mv.).

Den første, der med lykkemønten i hånden kommer til Onkel Joakims Pengetank er vinder af spillet!

Selvom spørgsmålene er svære - selv for Anders And-fans, så gør de tre forskellige valgmuligheder, at man ofte kan udelukke 1 af mulighederne - og så er vi jo nede på 50/50 for at svare rigtigt!

Spillet er anbefalesværdigt som familiespil, hvis (og kun hvis) at et af børnene er Anders And fan. Som rendyrket voksenspil mangler der lidt mere strategi - men OK, det er jo også Andeby, der er i centrum.




Hurtig levering fra 39 kr.

Vi sender pakker alle hverdage. Næste afsendelse er på tirsdag.

Fri fragt fra 499 kr.

Køber du for over 499 kr. så betaler vi fragten til en GLS pakkeshop. Vi leverer indenfor 1-2 hverdage.

Personlig kundeservice

Har du spørgsmål?
Ring til 86 60 09 01
Skriv til info@hyggeonkel.dk