Orléans Stories

Orléans Stories

Velkommen til Orléans i Loire-dalen

Produktet er desværre helt udgået af mit sortiment og kommer (sandsynligvis) aldrig igen. Jeg beklager!
  • Spil jer igennem 2 tidsepoker
  • For 2-4 spillere. Fra 12 år
  • Sprog: engelsk

Produktbeskrivelse

Orléans Stories er baseret på samme "bag-building"-mekanik som Orléans, hvor spillerne i løbet af spillet lægger brikker med forskellige egenskaber i deres personlige pose og håber på at trække de rigtige brikker på det rigtige tidspunkt, og i dette spil er mekanikken blevet udviklet, så den fungerer som en historiefortællingsoplevelse, hvor spillerne gennemspiller forskellige tidsperioder og står over for forskellige udfordringer. Hvor forgængeren fokuserede på byen Orléans og handel med omkringliggende landsbyer, skal spillerne nu befolke hele Loiredalen. Spillerne skal drive farme for at høste, grundlægge landsbyer og bygge fæstninger og kirker. De vil opleve tider med fremgang og velstand men også tider med afsavn; de skal kæmpe mod hungersnød og sygdom, kæmpe mod indtrængende fjender, og måske endda drage på erobringstogter til fremmede lande.

Spillet inkluderer to historier eller kampagner: "The First Kingdom" og "The King's Favor". "The First Kingdom" er en episk fortælling, der strækker sig over over otte såkaldte epoker, og hver epoke byder på forskellige udfordringer og muligheder. I én epoke slår riddere sig ned, og du kan få deres hjælp til at indtage fremmede lande, mens du i en anden må kæmpe mod pesten, der truer med at lægge landet øde, med mindre spillerne til sammen udvikler en kur.

"The King's Favor" er kortere, simpler og mere egnet som introduktion til spillet. Over fem epoker skal visse opgaver udføres, og dem der ikke gør det, ryger ud af spillet.


Æsken indeholder:

Spilleplade, pap brikker, kort og brikker.

Spillet er med engelske spilleregler.


Hurtig levering fra 39 kr.

Vi sender pakker alle hverdage. Næste afsendelse er i dag kl. 16.00.

Fri fragt fra 499 kr.

Køber du for over 499 kr. så betaler vi fragten til en GLS pakkeshop. Vi leverer indenfor 1-2 hverdage.

Personlig kundeservice

Har du spørgsmål?
Skriv til info@hyggeonkel.dk