50 Clues - Spændende Escape Room spil-serie


Escape Room-spil er blevet mere og mere populære gennem de seneste år og 50 Clues er en af de Escape Room-serier der er mest populære. Indtil videre består serien af 3 forskellige trilogier:

  • Den første trilogi er 50 Clues: Leopold
  • Den anden trilogi er 50 Clues: Maria
  • Den tredje trilogi er 50 Clues: Solskinsøen

Hver af trilogierne består naturligvis af 3 dele. Hvis du ikke har spillet 50 Clues før, anbefaler vi at starte med den nyeste og selvstændige trilogi, Solskinsøen. De to første trilogier, Leopold og Maria, foregår i samme univers, så her giver det mening at starte med Leopold-trilogien.

Læs mere om 50 Clues spillene - Klik her

I hvert 50 Clues-spil modtager man en bunke kort, som skal bruges til at komme gennem historien. Kortene kan indeholde alt lige fra en sporhund, du skal bruge til at undersøge bestemte områder, til en hængelås med en kode på. Det fede ved 50 Clues er, at det sjældent betaler sig at løse gåderne hurtigt med lidt tilfældige gæt. Derimod får du flere point og dermed en bedre score, ved at løse gåderne rigtigt på færrest forsøg.

Til at navigere gennem de mange kort og gåder, har udviklerne lavet en hjemmeside, der fortæller hvilke kort du har låst op for og generelt hjælper dig gennem spillet.

Eftersom gåderne er så forskellige, kan man risikere at blive udfordret på nogle tidspunkter i spillet, da man sjældent er god til alt. Her kan man med fordel bruge hjemmesidens hint-system. Den fungerer på den måde, at eftersom hjemmesiden hjælper dig gennem historien, ved den også hvilken gåde du sidder og leder efter løsningen til. Hvis man beder om et hint, får man først et lille hint, der f.eks. kan være en mere åbenlys ting man måske havde overset. Hvis man beder om et hint mere, får man som regel et lidt mere givende hint og tredje gang man beder om et hint får man løsningen på gåden, så man kan komme videre i spillet.

Til at løse gåderne og dele underholdningen med er spillet for op til 5 spillere. Vi anbefaler dog ikke at inkludere mindre børn da historien i 50 Clues godt kan være rimelig brutal.

50 Clues er også et af de mere anerkendte Escape Room-spil med en del priser i bagagen såsom Guldbrikken: Juryens Specialpris 2020 og flere. Den har vundet priserne på baggrund af kreative historier og den gode sammenhæng mellem gåderne og historien.


Hvis man er på udkig efter et Escape Room-spil med spændende (og lidt mørke) krimi-historier man kan spille med vennerne, kan vi varmt anbefale 50 Clues. Du kan desuden finde en samlet oversigt over alle vores Escape Room spil her.

Herunder kan du se vores udvalg af 50 Clues på dansk og på engelsk.




Hurtig levering fra 39 kr.

Vi sender pakker alle hverdage. Næste afsendelse er i dag kl. 16.00.

Fri fragt fra 499 kr.

Køber du for over 499 kr. så betaler vi fragten til en GLS pakkeshop. Vi leverer indenfor 1-2 hverdage.

Personlig kundeservice

Har du spørgsmål?
Skriv til info@hyggeonkel.dk