Nedenfor finder du mit kæmpestore udvalg af kortspil. Der er lidt for enhver smag!
Der er lavet utrolig mange forskellige kortspil for alle aldre og i mange forskellige sværhedsgrader.
At spille kort er en super hyggeligt måde at være sammen på. Mange børn stifter tidligt bekendtskab med kortspil i form af "Fisk", "Uno" og måske "500".
En af de helt store fordele ved kortspil er, at de sjældent fylder ret meget. Man kan spille det overalt, bare man har et bord. Derudover er reglerne ofte
hurtige at få læst og man kan komme i gang med spillet.
Rigtig mange spil er bygget op omkring kort, men her har jeg samlet de spil, der er regulære kortspil. Ingen spilleplade og andre elementer – kun kort,
kort og kort.
Mange kortspil har et rigtig godt element af taktik, mens andre er mere bygget på tilfældigheder og held. Hvilken type man er til, er jo smag og behag og
afhænger naturligvis også af, hvem man skal spille med.
For børn kan det være en rigtig stor udfordring at have kortene på hånden og overskue dem. Der kan det være en god hjælp med en kortholder – det kan det nu
også for voksne.
Herhjemme var Uno i meget, meget lang tid en af favoritspillene. For os var det en stor hjælp både med en kortholder og en kort-blande maskine, der nemt
blandede kortene til en ny omgang.
De fleste kortspil er hurtige og kræver ikke lang tids opstilling. Man er hurtigt i gang og kan måske tage en dyst efter aftensmaden. Måske kræver spillet
en revanche og endnu én!
En af styrkerne ved kortspil er netop, at man kan tage et enkelt og hurtigt spil eller man kan sidde en hel nat og kæmpe om point og ære.
Der er lavet rigtig mange kortspil både for børn og voksne. Derfor har jeg samlet dem her, så du kan få et overblik over, hvad det findes. Der er helt
sikkert også et, der passer til dig. Der er spil for børn helt ned fra 4 år, og så er det spil, der især henvender sig til voksne.