Her finder du mit store udvalg af puslespil med mellem 101 og 499 brikker.
> Læs mere om puslespil fra 101 til 499 brikker her - klik
Rigtig mange børn lægger puslespil,mens de er små - enten hjemme eller i børnehaven, men når de starter i skolen, så er det som om, interessen stille og
roligt forsvinder. Der dukker andre ting op, der tager deres tid og det er også meget fint, men det er rigtig ærgerligt, hvis man helt glemmer at lægge
puslespil.
Det er fantastisk at sætte sig sammen med sit barn eller barnebarn og lægge puslespil. Man får ofte en god, hyggelig og lidt uformel snak og får måske
vendt store og små problemer, som ellers ikke ville være kommet frem. Barnet slapper af og får ro på, når det sidder med brikkerne. Lægger du selv
puslespil kender du måske også til, at roen stille og roligt kommer snigende, når man får sat sig foran brikkerne. Sådan har børn det også og med en ofte
travl hverdag er det rigtig for at finde roen frem engang imellem.
Der findes rigtig mange forskellige motiver med 101-300 brikker, så der kan helt sikkert også findes et motiv, der passer til netop dit barns interesse.
Det er i hvert fald sikkert og vist, at det er sjovere og mere motiverende at lægge et motiv, man synes er spændende end et tilfældigt puslespil fra
hylden.
Måske kunne man efterfølgende lime puslespillet og hænge det op på børneværelset. Der findes i dag så mange flotte motiver, der er mindst ligeså flotte som
mange af de plakater, som børnene har hængende. Der er da super sjovt at have et motiv hængende, som man selv har lagt!
Mange voksne elsker at sidde og hygge sig med brikkerne og få puslespillet til at gå op. Men mange har ikke – af mange forskellige årsager – mod på
puslespil med mange brikker. Heldigvis findes der i dag rigtig mange flotte motiver til voksne – også med få brikker. Faktisk kan man sagtens finde motiver
med 60 brikker, hvor det ikke er prinsesser og superhelte, der dominerer, for det er da slet ikke sjovt at sidde som voksen og lave børnemotiver! For mange
ældre kan det også være rart med lidt større brikker, som er nemmere at få fat på og lægge på plads. Det er der heldigvis også råd for, for mange af
motiverne er med større brikker. Hvis du vil have en ide om brikstørrelsen, så kig på størrelsen på det færdige motiv, så giver det dig en pejling.