
Jumbo er et af de store, kendte og ikke mindst anerkendte puslespilsmærker. De laver mange flotte serier både til børn og voksne.
> Læs mere om Jumbo her - klik
Jumbo er et hollandsk firma, der blev stiftet allerede i midten af 1800-tallet. I de første mange år var det især legetøj, der blev lagt vægt på. Den røde
elefant, der er deres logo, kan du sikkert finde på mange puslespil og brætspil – også hvis du kigger hjemme hos nogle ældre familie-medlemmer, for den har
fulgt mærket i rigtig mange år. I 1950’erne begynder puslespillene for alvor at vinde sit indpas hos Jumbo. De første puslespil firmaet producerede var med
50 brikker og især beregnet til børn. Senere kommer der så puslespil også for voksne.
De helt store Jumbo-serier er Jan van Haasteren-serien og Wasgij-serien. De er begge super populære. Jan van Haasteren-serien er kendetegnet ved meget
humoristiske og detaljerede motiver. Du kan læse meget mere om denne type puslespil her: Jan van Haasteren
Wasgij-serien lever sit helt eget liv og er en meget anderledes måde at lægge puslespil på. Du skal som regel ikke lægge det motiv, som du kan se på
forsiden af æsken. Serien er delt op i forskellige typer. I nogle af dem skal du lægge det motiv, som folkene på motivet kigger på. I andre skal du lægge
et motiv, der viser, hvordan der ser ud på et sted i fremtiden eller fortiden. Der er beskrevet ved hver enkelt af disse puslespil, hvad du skal lægge. Du
kan læse meget mere om Wasgij-serien her.
Indenfor Jumbo mærket har jeg rigtig mange spændende voksenpuslespil. Du kan også finde enkelte børnemotiver især hentet fra Disneys fantastiske univers.
Jumbo er især repræsentant for de helt klassiske puslespil med motiver af flotte landskaber, bedårende dyr og kendte steder. Udover de klassiske motiver
har Jumbo en skøn historisk serie, hvor de i tegnet form skildrer de forskellige tidsperioder. Så er du historisk interesserede kunne det måske være noget
at lægge et motiv fra middelalderborgen, det gamle Rom eller vikingernes skønne verden?
Leder du efter helt klassiske puslespilsmotiver i en rigtig fin kvalitet, så er Jumbo måske et mærke for dig. Det er også mærket du skal vælge, hvis du er
de nostalgiske Falcon de Luxe, de anderledes Wasgij og de humoristiske Jan van Haasteren motiver.