- Undgå at vende det samme nummer 2 gange!
- Fra 8 år. For mindst 3 spillere
- Sprog: engelsk
Flip 7: Det populære kortspil med mod, held og taktik
Flip 7 er et hurtigt kortspil, hvor det gælder om at vide, hvornår du skal stoppe. Vend kort ét ad gangen, saml point, og pas på ikke at få det samme tal to gange.
Spillet er let at lære, men hver runde byder på et svært valg: Skal du sikre dine point eller satse på at vende syv forskellige talkort og hente bonus? Her finder du Flip 7 med danske og engelske regler (kortene er de samme) samt de forskellige udgaver og varianter.
Hvordan spiller man Flip 7?
I hver runde får spillerne kort ét ad gangen og vælger løbende, om de vil fortsætte eller stoppe. Får du et tal, du allerede har, ryger du ud af runden og får ingen point. Særlige kort kan give ekstra point, en ny chance eller påvirke de andre spillere.
Et hurtigt kortspil for familie og venner
Flip 7 kan spilles af mindst 3 spillere fra 8 år, og et spil tager omkring 20 minutter. De enkle regler og de konstante valg mellem forsigtighed og risiko gør det velegnet til både familieaftener og større selskaber.