7 Wonders spil


Grundspil Udvidelser Duel grundspil Duel udvidelser Selvstændige spil Tilbehør

7 Wonders-serien har været en af de mest populære brætspilsserier siden det første spil udkom i 2010. Serien har i den mellemliggende periode vundet et hav af ”bedste spil priser” både herhjemme og i udlandet - den vandt blandt andet prisen som årets voksenspil i Danmark i 2011.

7 Wonders kan spilles af 3-7 spillere - og modsat mange andre spil, så skal man ikke her sidde og vente på, at det bliver ens tur. Alle spillere vælger samtidigt et kort fra hånden, som de synes passer bedst ind i deres taktik. Når alle har valgt et kort, sender hver spiller resten af kortene fra hånden videre til spilleren til venstre.
Sådan fortsætter det, indtil der ikke er flere kort at sende videre.

Når man har spillet 3 tidsaldre, er spillet slut. Den spiller, der har opnået flest point, kåres som vinder. Selve point-givningen kan virke lidt uoverskuelig de første par gange man spiller, men man er godt hjulpet af den medfølgende point-blok, der sørger for, at man får det hele med.

Når man har spillet det nogle gange, så begynder man - udover at kigge på sin egen taktik - også at holde lidt øje med, hvad modspillerne sidder og pønser på – med lidt snilde kan man måske endda ødelægge det for dem!

7 Wonders findes også i en udgave, der kan spilles af 2 personer: 7 Wonders Duel. Læs mere længere nede på siden.

Ofte stillede spørgsmål

Kan første og anden udgave af spillet bruges sammen?
Nej, det kan det desværre ikke. Nogle af kortene er udgået, mens andre har ændret sig en lille smule. Så hvis du har første udgave af grundspillet, kan du derfor desværre ikke kombinere det med en af udvidelserne, der er lavet til anden udgave af spillet.

Hvad er forskellen på første og anden udgave af spillet
Anden udgave af spillet er blevet opfrisket, og enkelte af kortene er lavet om. Regelhæftet har fået en stor, tiltrængt opdatering, så det nu er endnu hurtigere at komme i gang med spillet.
Derudover har selve kortene også fået en opfriskning med nye bagsider mv.

Hvad er forskellen på de danske og engelske udgaver?
Forskellen på den engelske og danske udgave af 7 Wonders er de medfølgende spilleregler og så selvfølgelig kassen.
Ingen af kortene i den skandinaviske udgave er oversat til dansk. Dette betyder, at et dansk grundspil uden problemer kan spilles med en engelsk udvidelse.




7 Wonders Duel grundspil - 2 personers udgave

7 Wonders: Duel er 2-personers udgaven af spillet. Her er spillemåden lidt anderledes, da man her skiftes til at vælge kort fra en fælles pulje. Men ligesom i ”den store” 7 Wonders, så byder den på masser af taktik og kan klart anbefales, hvis I er kørt lidt træt i backgammon, Patchwork eller tilsvarende 2-personers spil.




Hurtig levering fra 29 kr.

Vi sender pakker alle hverdage. Næste afsendelse er i morgen kl. 16.00.

Fri fragt over 499 kr.

Køber du for over 499 kr. så betaler vi fragten. Vi leverer indenfor 1-2 hverdage.

Personlig kundeservice

Har du spørgsmål?
Ring til 86 60 09 01
Skriv til info@hyggeonkel.dk