Bezzerwizzer og Bezzerwizzer Bricks


Bezzerwizzer Bezzerwizzer Bricks Andre spil af samme designer

Her finder du vores store udvalg af brætspillet Bezzerwizzer, Bezzerwizzer Bricks (pakker med ekstra spørgsmål) og de sjove Hint spil.

Bezzerwizzer udmærker sig ved at være et quiz-spil, hvor det er vigtigt at have en bred paratviden, frem for at vide en masse om et enkelt emne. Endvidere har Bezzerwizzer spillene en ekstra dimension, da det er muligt at drille sine modstandere med de kategorier, som de måske ikke kender så meget til. Bezzerwizzer er opfundet af danskeren Jesper Bülow, som sidenhen også har udviklet Hint spillene.

Jeg synes bare grundlæggende, det er sjovt at huske ting.
Og ikke altid relevante ting. Jesper Bülow - Til Information, 15.12.17


Til Bezzerwizzer er der ikke lavet nye spørgsmål i flere år. Har du den grønne udgave af spillet (den var på markedet til omkring 2010), så kan du roligt opgradere til en blå. Har du den blå i forvejen, så skal du ikke købe en ny, blå udgave.

Den blå udgave af Bezzerwizzer bliver i hvert oplag opdateret med nye spørgsmål. Det kan f.eks. være spørgsmål om hvem der er fødevareminister eller andre aktuelle spørgsmål. Omkring 95% af spøgrsmålene forbliver dog uændrede.

Sidder du med det blå Bezzerwizzer spil og trænger til nogle nye udfordringer, har du mulighed for at købe en ny kategori. Ekstra kategorierne til Bezzerwizzer hedder Bezzerwizzer: Bricks. Hver pakke Bricks består udover 60 nye spørgsmål af en ekstra brik, som du kan putte i posen. Ud over den blå Bezzerwizzer Original, som anbefales fra 15 år og op, findes der også en mere børnevenlig familie udgave. Bezzerwizzer Familie kan spilles fra 10-årsalderen.

Nyeste skud på stammen i Bezzerwizzer serien er Bezzerwizzer Timeline og Bezzerwizzer Ord.

I Timeline skal man forsøge at sætte en række begivenheder i rigtig rækkefølge – Det er sværere end man lige tror. Bezzerwizzer Ord ligner det, du måske kender fra Bezzerwizzer og så alligevel ikke! I denne udgave skal dystes i en lang række kategorier. Nogle af kategorierne ligner dem, man kender fra quiz-spil, mens andre af kategorierne er lidt anderledes. Her gælder det fx om at stave eller lave anagrammer. Ud over disse kategorier er der også mere almindelige quiz-spørgsmål

Kan du snakke Fanden et øre af, eller er du bare god til at forstå et hint? Hint er et selskabsspil, hvor man dyster i hold. Den første udgave, der udkom, var den hvide og her gælder det om at få sine holdkammerater til at gætte en række ord, ved hjælp af hints. Du bestemmer dog ikke selv, hvordan du skal bære dig ad. Der skal tales, synges, mimes eller tegnes og der er kun 90 sekunder til opgaven pr. kort.

Den røde udgave af Hint byder på nye kategorier, og andre spørgsmål inden for kategorier, der allerede kendes fra det hvide Hint. Endvidere er det her også muligt at hinte ved hjælp af figurer.

Prøv spillene og se om du fatter et hint!





Hurtig levering fra 35 kr.

Vi sender pakker alle hverdage. Næste afsendelse er i dag kl. 16.00.

Fri fragt fra 499 kr.

Køber du for over 499 kr. så betaler vi fragten til en GLS pakkeshop. Vi leverer indenfor 1-2 hverdage.

Personlig kundeservice

Har du spørgsmål?
Ring til 86 60 09 01
Skriv til info@hyggeonkel.dk