Cards Against Humanity spil - Få et godt grin


Det engelsksprogede kortspil Cards Against Humanity har gået sin sejrsgang i store dele af verden. Det kan skyldes, at du med Cards Against Humanity er noget nær garanteret et godt grin. Cards Against Humanity går med andre ord ud på sjov og spas. Vel at mærke sjov og spas i den lidt sorte og syge ende af skalaen.

Skal man have det sjovt med at spille Cards Against Humanity nytter det ikke noget, hvis man er alt for sart og sippet for både spørgsmål- og svar-kortene er lavet bevidst provokerende, men jo samtidigt også hysterisk morsomme.

I spillet kan de skøreste, mest fjollede og pinlige sætninger opstå, når et spørgsmål-kort fra bunken bliver kombineret med et af svar-kortene, som alle spillere har nogle af på hånden. Spørgsmålet er hvem af deltagerne, der kan lave den sjoveste eller mærkeligste kombination!

De officielle Cards Against Humanity Rules
Med Cards Against Humanity kan I hurtigt komme ud af startblokken. Der er ingen indviklede regler, som I først skal have styr på. I kan med andre ord hurtigt komme i gang med at spille dette sjove spil.

Kombinationsmulighederne imellem spørgsmål- og svarkortene er talrige, hvilket også gør, at spillet er sjovt at spille igen og igen.

Grundspil og udvidelser
Skulle I alligevel på et tidspunkt synes, at I trænger til nyt input i grundspillet, kan der fås en række udvidelser til spillet, som indeholder nye forslag til endnu flere mærkelige, sjove, pinlige og nogle gange tankevækkende sætninger.

Læs mere om Cards Against Humanity grundspil og udvidelser

Grundspillet findes i en international version, en UK version og en US version. Forskellene mellem de tre grundspil er små og begrænser sig til få kort. Det vil sige, at mange gange betyder det ikke det helt store om du har den ene eller den anden udgave af spillet, fordi de i store træk er meget ens.

Ud over grammatik, vendinger og kulturelle hensyn kan der være referencer til personer eller lokale steder, som er mere relevante i en version end i en anden.

I US versionen nævnes fx Sarah Palin, Dick Cheney og Joe Biden, mens Margaret Thatcher kun nævnes i UK versionen. Ligeledes får du kun i UK versionen mulighed for at forsøge dig med udtalen af walisiske bynavne 😊

Udvidelserne

Ønsker du at udvide et af grundspillene findes der en række udvidelser, som kan bruges til alle grundspil. De kan tilkøbes i vilkårlig rækkefølge.

Du finder Red Box, som indeholder de oprindelige udvidelser 1, 2 og 3.

Desuden findes Blue Box, som indeholder de oprindelige udvidelser 4, 5, og 6.

Herefter kommer Green Box, som indeholder 300 helt nye kort.

Endelig finder du Absurd Box, som også indeholder 300 helt nye kort til brug i spillet – ifølge folkene bag Cards Against Humanity skulle det være de allermest syge og mærkelige kort, som de nogensinde har lavet!

 

Cards Against Humanity på dansk
At spille Cards Against Humanity kræver et vist niveau af engelske kundskaber og spillet findes desværre ikke på andre sprog.

Men er du på udkig efter et lignende spil på dansk, kan nogle gode pendanter være Det Dårlige Selskab eller Politisk Ukorrekt og vi kan derfor anbefale dig at tage et kig på disse spil.

Se hele vores udvalg af Cards Against Humanity produkter nedenfor.

Her finder du Cards Against Humanity - Grundspil og udvidelser


Hurtig levering fra 39 kr.

Vi sender pakker alle hverdage. Næste afsendelse er i dag kl. 16.00.

Fri fragt fra 499 kr.

Køber du for over 499 kr. så betaler vi fragten til en GLS pakkeshop. Vi leverer indenfor 1-2 hverdage.

Personlig kundeservice

Har du spørgsmål?
Skriv til info@hyggeonkel.dk