Camel Cup - Dansk

Camel Cup - Dansk

Rasende sjovt familiespil

Produktet er desværre helt udgået af mit sortiment og kommer (sandsynligvis) aldrig igen. Jeg beklager!
  • Så er der dømt kamel-ræs!
  • Fra 8 år. For 2-8 spillere
  • Sprog: dansk

Produktbeskrivelse

Camel Cup (eller Camel Up om du vil) er et vanvittig morsomt familie/voksenspil, der vandt prisen som det bedste brætspil i Tyskland i 2014 - det vidner om kvalitet!

I spillet er du med i det skøreste kamelvæddeløb nogensinde, hvor stabler af kameler vælter ud over sandet, og hele pyramider vendes på hovedet!

Som medlem af det egyptiske borgerskab har du taget turen ud i ørkenen, for at sætte dine penge på konkurrencens bedste kameler. Her gælder det ikke kun om at være heldig, men også om at kunne læse løbenes dynamik og time sine indsatser rigtigt.


Æsken indeholder 1 spillebræt, 1 terningepyramide, 5 trækameler, 5 træterninger, 40 indsatskort, 15 indsatsbrikker, 5 pyramidebrikker, 8 ørkenbrikker, 20 pengekort, 50 mønter, 1 startspillerbrik og selvfølgelig et sæt spilleregler (der er på dansk).

Til venstre ser du en kort introduktion til spillet, godt nok på engelsk, men det kan give dig en ide om, hvad spillet drejer sig om.

Udvidet beskrivelse

Vi har selv med meget stor glæde spillet Camel Cup i vores familie. De første par spil har man en tendens til at satse på den vindende kamel for tidligt. Simpelthen fordi man lige skal have gennemskuet spilsystemet.

Men efter et par prøvespil fanger man ideen til fulde og begynder at satse mere taktisk og måske endda bluffe lidt.

Camel Cup er et forrygende spil, der er meget hurtig at komme i gang med og på smuk facon kombinerer held og taktik så hele familien kan være med (vi spillede med en 7-årig, der også hurtigt fangede ideen).


Hurtig levering fra 39 kr.

Vi sender pakker alle hverdage. Næste afsendelse er på tirsdag.

Fri fragt fra 499 kr.

Køber du for over 499 kr. så betaler vi fragten til en GLS pakkeshop. Vi leverer indenfor 1-2 hverdage.

Personlig kundeservice

Har du spørgsmål?
Ring til 86 60 09 01
Skriv til info@hyggeonkel.dk