Evige singler
Del dine bedste og værste datinghistorier i singlelivets univers
- Et selskabsspil, hvor akavede dates og pinlige historier sætter gang i samtalen
- For 3-8 spillere. Fra 12 år
- Sprog: dansk
- På lager - sendes i morgen kl. 15:30
- Kunderne elsker os - 2.000+ Google-anmeldelser
- Fragt kun 39,- til GLS pakkeshop
Produktbeskrivelse
Evige singler inviterer dig og dine venner ind i singlelivets farverige univers, hvor alt fra akavede dates til uventede matches bliver sat på spil. Spillet lægger op til, at I deler jeres egne eller andres datinghistorier - på godt og ondt - og lader grin, genkendelse og måske lidt rødmen fylde rummet.
Evige singler er et selskabsspil med spørgsmål, holdninger og taktiske satsninger, hvor det gælder om at gennemskue de andre omkring bordet. For selvom I måske har meget til fælles, er det langt fra sikkert, at I svarer det samme, når spørgsmålene kommer på bordet.
Spillet foregår over 10 runder. I hver runde læser oplæseren et spørgsmål højt, hvorefter alle spillere i hemmelighed vælger deres svar ved hjælp af et stemmekort med A, B eller C. Samtidig skal du forsøge at forudsige, hvor mange af de andre spillere der vil vælge præcis det samme svar som dig.
Dit bud afgiver du ved at satse 1, 2 eller 3 fingre alt efter, hvor mange point du tør gå efter. Når alle har stemt og satset, vendes kortene, og svarene afsløres. Har du gættet rigtigt på, hvor mange andre der har valgt det samme svar som dig, får du det antal point, du satsede. Gætter du forkert, kan det derimod koste point.
Efter 5 runder vendes spørgsmålskortene, og spillet fortsætter med spørgsmålene på den anden side. Når alle 10 runder er spillet, tælles pointene sammen, og spilleren med flest point vinder.
Evige singler kombinerer spørgsmål og gætterier med en portion taktik. Her handler det ikke kun om, hvad du selv svarer, men også om hvor godt du kan forudsige de andres svar – og hvor meget du tør satse på, at du har regnet dem ud..
Spillet er med danske regler
Producenten har valgt at plombere denne vare med et stykke tape i stedet for at putte folie omkring kassen.Tapen skal skæres over for at undgå at kassen rives itu.