Gammon: Gravity

Gammon: Gravity

Backgammon med et twist

Produktet er desværre helt udgået af mit sortiment og kommer (sandsynligvis) aldrig igen. Jeg beklager!
  • Hold balancen i dette anderledes backgammon spil
  • For 2 spillere. Fra 10 år
  • Sprog: dansk og engelsk

Produktbeskrivelse

Gammon: Gravity er inspireret af det gamle og meget kendte spil backgammon. I Gammon: Gravity skal I ikke alene føre hver jeres brikker hjem i hus, men også tage højde for tyngdekraften.

Målet er at få mest mulig vægt placeret på egen banehalvdel. Man skal føre sine 15 brikker af forskellig vægt igennem banen, som slanger sig henover spillepladen og samtidigt holde balance i spillepladen vha. et modvægtslod. Der kan kun rykkes fremad på banen. Pas på undervejs at du ikke bliver slået hjem af din modstander.

Brikkerne stilles i startopstilling, og modvægtsloddet placeres ude i siden af spillepladen i centerposition. Når man er færdig med at flytte sine spillebrikker i henhold til, hvad terningerne viser, flyttes modvægtsloddet, så spillepladen bringes i vandret stilling.

På banen er der nogle broer, som er markeret med stiplede linjer, og som fungerer som genveje på banen. Du kan krydse disse, hvis du står ud for dem og har slået en 4’er, 5’er eller 6’er.

Hver spiller har to terninger at slå med. Slås et dobbeltslag fx to 6’ere, giver det en bonus, da man får 4 træk at gøre godt med. Du kan således fx krydse 2 broer og flytte 2 andre brikker 6 felter.

Du har også mulighed for at udfordre din modstander, hvis du synes, at du står bedst, ved at bruge doblerterningen, som følger med spillet. Den kan bruges til at fordoble antallet af point, som runden er værd.

I Gammon: Gravity kan man vinde på forskellige måder:

  • Hvis man har så meget vægt på sin banehalvdel, at modstanderen ikke kan udligne det ved hjælp af modvægtsloddet placeret i yderste position.
  • Hvis man kommer først i mål med alle sine 15 spillebrikker.
  • I forbindelse med brug af doblerterningen.

I Gammon: Gravity er der lagt op til både leg og læring med tyngdekraft. Spillet vil være velegnet til brug både hjemme, i fritidsklubber og i matematikundervisningen.


Æsken indeholder:

Spilleplade (ca 30 x 45 cm), 4 terninger, 1 doblerterning, 15 hvide og 15 sorte brikker og 1 modvægtslod.

Spillet er med danske spilleregler.




Hurtig levering fra 39 kr.

Vi sender pakker alle hverdage. Næste afsendelse er i dag kl. 16.00.

Fri fragt fra 499 kr.

Køber du for over 499 kr. så betaler vi fragten til en GLS pakkeshop. Vi leverer indenfor 1-2 hverdage.

Personlig kundeservice

Har du spørgsmål?
Skriv til info@hyggeonkel.dk