Tides of Madness
Spændende kortspil
- Udforsk Mythos verden
- For 2 spillere. Fra 10 år
- Sprog: engelsk
Produktbeskrivelse
Tides of Madness er efterfølgeren til det populære spil Tides of Time.
Tides of Madness er ligesom forgængeren et drafting kortspil, hvor det gælder om at score flest point baseret på kombinationen af ens kort.
I Tides of Madness er der 18 kort – 5 kulører med 3 kort i hver og desuden 3 kort, som er udenfor kulør. Kortene har en række forskellige værdier, som kan aflæses på hver enkelt kort.
Nogle af kortene i denne seneste udgave er tilsat en anelse vanvid. Samler du for mange af disse, mister du forstanden, og spillet er tabt, uanset hvor mange point du ellers havde scoret. Det giver spillet en ekstra taktisk vinkel at overveje, når du skal beslutte, hvilket kort som du vil beholde.
Et spil består af tre runder. Hver spiller får hver 5 kort, hvoraf de udvælger et, som de vil beholde. Disse 2 kort vendes samtidigt af begge spillere. Spillerne bytter nu hånd, og begge spillere udvælger igen et kort, som skal vendes. Dette gentages, indtil begge spillere har 5 kort foran sig med forsiden op ad. Samtidig med at du gerne selv vil score point, skal du også forsøge at afholde din modspiller fra at score point.
Efter hver runde tælles der point op, og hver spiller vælger et kort, som man vil beholde og et, som skal udgå af spillet. Herefter suppleres der op fra bunken, så begge spillere igen er klar med 5 kort på hånden til næste runde.
Tides of Madness er et lille spil, som er fyldt med masser af taktik og mulighed for at få trænet hukommelsen.
Æsken indeholder:
Kort, markører, pointblok og blyant.
Spillet er med engelske spilleregler.