Hvad er Mahjong?
Mahjong spilles traditionelt af 4 spillere med 144 brikker, der er inddelt i forskellige små serier og symboler - blandt andet bægre, bambus, tegn og særlige ære- og blomsterbrikker. Målet er at være først til at samle en bestemt kombination af bríkker, typisk fire sæt på tre brikker plus et par. Undervejs trækker og kasserer spillerne brikker på skift, mens de holder øje med, hvad modstanderne kasserer.
Sådan foregår et spil
Brikkerne stilles op i en firkant - ofte kaldet “muren” - hvorfra spillerne trækker på skift. Man kan enten trække en ny brik fra muren eller tage den brik, en modstander lige har kasseret. Det kræver både hukommelse og taktisk sans at holde styr på, hvilke brikker der allerede er i spil, og hvad man selv mangler for at få et vindende sæt.
Hvilket Mahjong-sæt skal du vælge?
Er du til den klassiske oplevelse med brikker i fuld størrelse, er det traditionelle Mahjong-sæt det oplagte valg. Skal spillet med på farten eller fylde mindre i skabet, er en kompakt rejseudgave en god løsning. Og uanset hvilket sæt du vælger, gør brikholdere det lettere at holde styr på ens egne brikker under spillet.