Tegn noget klamt
Et tegnespil med sjove og klamme udfordringer
- Her skal fantasien i sving, når deltagerne forsøger at illustrere alt det, der får os til at grine og måske rynke lidt på næsen
- Fra 4 år. For 3-8 spillere
- Sprog: dansk
Denne vare er desværre ikke på lager i øjeblikket.
Modtag besked på e-mail, når denne vare er på lager igen:
Produktbeskrivelse
Tegn noget klamt er et sjovt og enkelt tegne- og gættespil for hele familien, hvor det gælder om at få de klammeste ting ned på papiret – og være hurtig til at gennemskue de andre spilleres tegninger.
Spillet indeholder 50 kort med billeder af forskellige klamme ting. På hvert kort gemmer der sig en ulækker genstand, et dyr eller et naturfænomen, som tegneren skal forsøge at gengive på papir. Imens følger de øvrige spillere nøje med og forsøger at være den første, der gætter, hvad den mere eller mindre vellignende tegning forestiller.
Du behøver bestemt ikke være nogen stor kunstner for at være med. Tværtimod kan de knap så perfekte tegninger hurtigt gøre det endnu sjovere at gætte på, hvad der mon er ved at tage form på papiret.
Tegn noget klamt er nemt at lære og kan spilles af både børn og voksne. Et oplagt familiespil til jer, der er klar på tegninger, gætterier og masser af klamme motiver.
Spillet er med danske regler