Alder | Fra 3 år | ![]() |
---|---|---|
Antal spillere | 2-4 spillere | ![]() |
Spilletid | 20 minutter | ![]() |
Sprog | Dansk | ![]() |
Hvis du har små børn kender du måske den populære serie "Den Travle By" fra fjernsynet? Kasper Kat og vennerne løser mysterier for fulde gardiner - og det går rent ind hos de yngste.
Det gør brætspilsudgaven af den populære tegnefilms-serie såmænd også. Det handler i bund og grund om at du folder en to meter lang brætspilsplade ud på stuegulvet og går "på opdagelse".
Spillet er et rigtigt børne/familiespil, hvor ingen bliver uvenner for enten taber alle (hvis grisene når at spise alt maden), eller også vinder alle (hvis I når at komme op til maden inden den er spist).
Nede i æsken finder du en 2 meter lang spilleplade som indeholder en masse skjulte objekter, som I løbende igennem spillet skal finde.
Derudover finder du 4 spillebrikker, 1 spinner, 10 forstørrelsesglas, 1 timeglas, 6 madbrikker og spilleregler på dansk.
Spillet var i øvrigt nomineret til årets børnespil 2011 i Danmark (dog uden at vinde!).