Smart10: Moomin
Underholdende quiz-spil om Mumitroldene
- Sjovt og anderledes quiz-spil
- For 2-8 spillere. Fra 12 år
- Sprog: engelsk
Denne vare er desværre ikke på lager i øjeblikket.
Modtag besked på e-mail, når denne vare er på lager igen:
Produktbeskrivelse
Hvor godt kender du Mumitroldenes forunderlige univers? I Smart10: Moomin bliver din viden sat på prøve i en hyggelig og tempofyldt quiz, hvor alle spillere får mulighed for at svare på det samme spørgsmål. Spørgsmålene er udelukkende baseret på Tove Janssons bøger og tegneserier om Mumitroldene.
Hver runde byder på ét spørgsmål med ti mulige svar, og på din tur skal du beslutte, om du tør svare eller hellere vil passe. Svarer du rigtigt, får du en svarmarkør og dermed et point, men svarer du forkert, ryger du ud af runden og mister de point, du har samlet i den aktuelle runde. Det gælder derfor ikke kun om at vide mest om Mumitroldenes verden, men også om at vurdere, hvornår det er klogest at stoppe.
Spørgsmålene kommer i forskellige kategorier, hvor du blandt andet skal tage stilling til sandt eller falsk, finde det rigtige tal eller årstal, placere begivenheder i den korrekte rækkefølge, gætte et årti eller århundrede, finde den rigtige farve eller komme med det korrekte navn eller ord.
Spillet fortsætter fra runde til runde, indtil en spiller eller et hold når 20 point, hvorefter spilleren eller holdet med flest point vinder. Smart10: Moomin kombinerer klassisk quiz med taktiske valg og er et oplagt valg til alle, der gerne vil udfordre deres viden om Tove Janssons elskede Mumi-univers.
Bemærk at dette er et engelsksproget quiz-spil. Spørgsmål og svar er på engelsk.
Æsken indeholder:
Spilleboks, 100 spørgsmål og1.000 svarmuligheder.
Spillet er med engelske spilleregler.