Dice Deduction
Sjovt hovedbrud for 1 spiller
- Kan du placerer brikkerne korrekt på spillepladen?
- Fra 8 år. For 1 spiller. Spillet er fra SmartGames
- Sprog: dansk og engelsk
Denne vare er desværre ikke på lager i øjeblikket.
Modtag besked på e-mail, når denne vare er på lager igen:
Produktbeskrivelse
Dice Deduction er et udfordrende logikspil, hvor du skal bruge både strategi og skarp tankegang for at løse de mange hjernevridende opgaver. I hver udfordring gælder det om at placere brikkerne korrekt på spillepladen, så de sorte prikker passer præcist med de terninger, der vises i udfordringen. Samtidig skal summen af prikkerne stemme overens med pilene på brættet, hvilket kræver både overblik og kreativ problemløsning.
Spillet begynder med, at du vælger en udfordring fra opgavehæftet. Derefter skal du placere de forskellige brikker på spillepladen, så prikkerne flugter med terningernes værdier, mens du samtidig sørger for, at summerne følger pilenes retning. Hver brik påvirker helheden, så det kræver nøje overvejelse og logisk tænkning at finde den helt rigtige placering.
Hver udfordring har kun én korrekt løsning. Når du endelig finder den rigtige kombination, kan løsningen kontrolleres i slutningen af opgavehæftet.
Det lyder simpelt og det er det også - i hvert fald i starten, men det bliver hurtigt sværere, så der er udfordringer til alle.
Sjovt - underholdende - tanke-vækkende.
Æsken er nem at tage med i kufferten, hvis man også har brug for lidt underholdning på rejsen.
Spillet er fra SmartGames, der har mange sjove hovedbrud for 1 spiller.
Æsken indeholder spilområde, 4 hvide plader og 12 transparente plader.
Spillet er med danske spilleregler.
60 udfordringer og løsninger fra let til ekspert, så det er noget til både nybegynderen og eksperten.
På videoen kan du se producentens egen beskrivelse af spillet og danne dig et indtryk af, om det kunne være et spil for dig.