Il Vecchio
Styr en italiensk klan
- Magtkamp i det 15 århundrede i Italien
- For 2-4 spillere. Fra 10 år
- Sprog: engelsk
Produktbeskrivelse
Il Vecchio foregår i det 15. århundrede hvor Cosimo de Medici, kendt som "il Vecchio" (den ældre) herskede over Toscana sammen med sin familie.
I spillet får hver spiller rollen som overhoved for en familie, som prøver at skaffe familien så meget magt som muligt.
Dette gøres ved at flytte familiemedlemmer rundt i Toscana og udføre forskellige opgaver, rekruttere nye hjælpere (munke og snigmordere blandt andet) og samle penge sammen undervejs.
I begyndelsen af spillet har hver spiller kun fire familiemedlemmer. Spillerne skiftes til at udføre en handling, og inden man vælger sin handling kan man betale for at få lov til at flytte et familiemedlem til en ny lokation.
På de forskellige lokationer kan man udføre forskellige handlinger, bringe nye familiemedlemmer i spil og meget andet.
Den spiller der får samlet mest magt, vinder.
Spillet er med engelske spilleregler.